(POV: den simple mand) Vers 1 – Regnen falder De sagde der var røg mod nord Orc-spor i våd og knækket jord Fjorten dage – “Stik! Stå tæt!” Et spyd i hånden, en våd kadet Regnen faldt som dommens ord Byen blev mindre bag min fod Mor græd ikke – hun stod ret “For kongen, søn… Glem det ej.” Pre-Chorus Våde støvler, muddermarch Vi talte skridt i grå metal En mindre hær – men hjerter hårde Solen brød… og døde igen. Chorus Hold linjen! Stå fast! Skuldre mod skuldre i regnens last For riget! For blod! For dem derhjemme bag sten og port Vi er kun mænd – men vi står som mur Og mur kan knække… men ikke før vi dør! Vers 2 – Den første ruin Jeg kendte byen på tårnets knogle Sten som tænder, splittet og sorte Hvis helte faldt bag mure tykke Hvor mange var de så… de grimme? Ved skovens rand vi ændred’ plan Tyndere linjer, mindre mand To dage gik i stille frygt På tredje dag – bagholdets brøl! Break – Tempo drop (kort) Han stod ved siden af mig i går Nu lå han åben, rød og rå En orcs vrede er som storm Den rammer – og den stopper ej. Pre-Chorus 2 230 sagde de… vi stod Jeg sleb mit stål ved aftenblod Nogen sang ved lejrbåls skær Vi lo for højt – for ikke at mærk’. Chorus – hårdere Hold linjen! Stå fast! Skjolde låst i jernets kast For kongen! For jord! For navne ridset i våd pladebord Vi er kun mænd – men vi står som mur Og mur kan knække… men aldrig i flugt! Vers 3 – Fortet Vi fælded’ skov i hastig tro Spidse pæle i regnvåd jord Tårne rejst af træ og frygt Ryttere sendt mod hjemmets lys Så så vi sort bevæge sig En bølge af had i tusind led Regn blev til lyn – og lyn til dom “Ret hjelmen… hold dit spyd.” Klimaks – Heltene ankommer Da himlen brast i ild og skrig Kom røde vinger gennem krig En ung drage – brændt af tro Orc-linjer brød som tørre strå En hellig ridder på torden-dyr Lys slog ned fra løftet sværd En lanse splintred’ rust og ben En kriger skar som storm i korn På højen stod en tavs gest Lyn og ild i buer bredt De kom som myter gjort til kød Som historier fra terningens lod (ingen direkte “spillere” – men hintet i sidste linje) Sidste Chorus – fælles charge Hold linjen! Frem! Frem! Side om side med sagnets mænd For riget! For liv! For dem der faldt og dem vi gi’r! Vi var 120… måske mindre nu Men vi stod – og vi løb mod stormen!